© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Rasmus Nielsen | Dansk politiker, gårdejer, højskoleforstander og direktør Født onsdag den 9. december 1840 i Brund, Skjold, Hedensted Død tirsdag den 9. april 1929 |
Mini-biografi: Var søn af en smed, kom efter almindelig skolegang på Uldum Højskole og tog 1862 skolelærereksamen i Lyngby. Var ansat som lærer i Lille Andst til 1866, derefter på Uldum Højskole til 1869. Kom i 1869 til Hammerum og blev lærer ved Birk samt Hauge skole, som afløser for Thomas Nielsen, der var blevet medlem af Folketinget. Rasmus Nielsen blev i 1871 valgt til forstander for den nyoprettede Hammerum Højskole, der var blevet opført på hans egen jord. Varetog stillingen til 1879, valgtes til medlem af Folketinget i Herning-kredsen og bevarede posten til 1913. Var en dygtig og uvurderlig mand for fremskridtet i sognet, satte sit præg på det meste, der blev igangsat på hele egnen og blev tildelt en del tillidsposter. Var formand for Gjellerup Brugsforening, Jysk husmandsforening, direktør for Kreditforeningen af grundejere på landet i Jylland, medlem af Gjellerup sogns menighedsråd, æresmedlem af forretningsudvalget for Ringkøbing Amts østlige Skyttekreds, medlem af Sellerup sogns menighedsråd og sad i kommissionen af 1909 vedrørende ophævelse af len, stamhuse og fideikommis-godser, som i 1919 fik gennemført loven, der afskaffede fæstevæsnet. Nielsen var grundtvigianer og en af hovedkræfterne ved opførslen af Hammerum Valgmenighedskirke. |
|