© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Regnar Asker Westenholz | Dansk erhvervsmand, godsejer og politiker Født mandag den 5. februar 1855 på Mattrup Gods, Tyrsting, Horsens Død torsdag den 8. januar 1925 på Mattrup Gods, Tyrsting, Horsens |
Mini-biografi: Var søn af politikeren Regnar Westenholz, fik en uddannelse i faderens firma, Westenholz Brothers i London, var i årene 1874-90 medejer heraf. Overtog 1883 Mattrup gods, drev det i 37 år og overlod derefter til sin søn. Regnar Westenholz var i 12 år medlem af Klovborg-Tyrstrup-Grædstrup Sogneråd, havde et enkelt år formandsposten og sad i seks år som medlem af Skanderborg Amtsråd. Var som faderen stærkt påvirket af engelske synspunkter og en ivrig frihandelsmand. Indkaldte 1899 til et folkemøde på Mattrup i forbindelse med debatten om landbrugstold, her blev der vedtaget en udtalelse, kaldet "Mattrup-resolutionen", der blev en slags program for tilhængerne af frihandel. På grund af holdningen til toldspørgsmålet blev Westenholz valgt til præsident for Danmarks Agrarforening 1903, levede dog ikke op til de forventninger, som blev stillet til en leder af en økonomisk sammenslutning. Der opstod adskillige uoverensstemmelser, som skabte konflikter og Westenholz forlod posten 1906, men fortsatte sin agitation for frihandel og tog livligt del i tidens økonomiske debatter. Bror til forfatter og unitar Mary Westenholz. |
|