© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peter Alfred Reinhold Hansen | Dansk direktør og stifter af Zone-Redningskorpset Født fredag den 15. marts 1889 i Stødstrup, Eskilstrup Død tirsdag den 19. januar 1943 i Eskilstrup, Falster |
Mini-biografi: Inden Reinhold Hansen oprettede Zone-redningskorpset foregik brandslukning på landet med hestetrukne sprøjter med hånddrevet pumpe, hvilket ikke var særligt effektivt. Stifteren af Falcks Redningskorps Sophus Falck fik dækket behovet for motorisering, ved at udlåne materiale og tegne kontrakt med landkommunerne samt ansætte lokale brandvagter. Reinhold Hansen blev brandvagtsleder i Eskildstrup på Falster i 1925. Ansatte, sammen med vennen Johannes Hare, flere folk fra landbruget, da disse måtte have forstand på dyr, som jo i mange tilfælde skulle reddes ud fra en brændende stald. Reinhold Hansen var tidligere bokser og havde mange kræfter, hvilket der også var brug for ved udrykningerne. Oprettede nye stationer på Lolland samt Sydsjælland og var 1930 blevet for stor en konkurrent for Falck, der ekskluderede dem. De havde dog fået Falckmanden Eigil Juel Wiboltt med sig og nu blev Zone-redningskorpset til. I 1936 fik Zonen Danmarks første søredningstjeneste og kunne assistere politiet ved eftersøgninger til havs, 1939 kom flyveambulancen til, det styrkede økonomien og som noget banebrydende tegnede man familieabonnementer. Man havde nu hovedstationer i alle større byer i Danmark. Da Reinhold Hansen døde, videreførte hustruen Louise sin mands arbejde, men blev købt ud i 1957 og Zonen blev aktieselskab. I 1963 overtog Falck alle aktierne. |
|