© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Richard Møller Nielsen | Dansk fodboldspiller og landstræner Født torsdag den 19. august 1937 i Frørup, Nyborg, Fyn Død torsdag den 13. februar 2014 i Odense |
Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, begyndte som 18årig karrieren som fodboldspiller i OB, spillede med i to landskampe for Danmark, 1959 og 1961, blev skadet og måtte indstille karrieren. Richard Møller Nielsen blev i stedet træner for bl.a. Brobyværk Idrætsforening, Esbjerg fB, OB og det danske ungdomslandshold, opnåede bl.a. at hente DM-sølvmedaljer hjem 1968. Virkede i flere år som assistent for landsholdtræneren Sepp Piontek, overtog dennes stilling 1990, opnåede to år efter at vinde Europamesterskabet i fodbold i Sverige med Danmarks A-landshold, gentog succesen 1995 ved at vinde Confederations Cup i Saudi-Arabien. Blev dermed den eneste danske landstræner, der har opnået finalesejr med det danske landshold i en større turnering. Møller Nielsen var træner i 49 vigtige kampe og tabte kun i syv. Valgtes til cheflandstræner for Finlands landshold 1996, landstræner for Israels i 2000 og virkede fra 2002, i omkring et år, som træner for Kolding FC's 2. divisionshold. Blev tildelt en del hæder for sit arbejde: kåredes 1975 til Årets Træner i Danmark, 1992 til World Soccer World Manager of the Year, tildeltes 2004 FIFA Centennial Order of Merit for sin indsats inden for fodboldsporten, modtog 2012 fra Finland Captain's Ball og optaget i "Fodboldens Hall of Fame". |
|