Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Sydafrikansk danser, musicalartist, koreograf og regissør

Født lørdag den 20. juni 1931 i Johannesburg, Sydafrika
Død mandag den 23. april 2007 i København (anden kilde: 24. april)
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Rikki Septimus havde tysk/græske forældre, ønskede at blive danser, men blev på grund af sin hudfarve nægtet optagelse på Cape Town Universitets balletskole, rejste derfor som teenager til London og fik sin uddannelse i England, Italien samt USA. Var som professionel danser på turné med en britisk opsætning af Leonard Bernstein-musicalen West Side Story, kom i 1962 til Danmark og blev engageret af Stig Lommer til at medvirke ved Lily Brobergs 25-års jubilæumsforestilling på ABC-Teatret. Var bosat i Danmark, havde adskillige opgaver med at koreografere samt instruere, både her og i Norge. Blev en vigtig person i etableringen af norsk musicalteater, figurerede både foran og bag kulisserne, var regissør samt koreograf på den norske version af West Side Story, der havde premiere i 1965. Var danseinstruktør på Sam Besekows tv-opsætning af H.C. Branners drama Matador, lavede koreografien til Ebbe Langbergs film Peters landlov, underviste på flere teaterskoler, havde et danseinstitut med jazzballet i Smallegade på Frederiksberg, drev en kort tid natklubben After Dark i indre København, syede og solgte dansetøj samt jumpsuits i festlige farver fra sin forretning Boutique i Nyhavn. Stod sidste gang på scenen, på Betty Nansen Teatret i teaterforestillingen Rashomon efter Akira Kurosawa spillefilm.