© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Rasmus Hansen Kampp | Dansk landøkonom, lærer og generalkonsul Født onsdag den 9. september 1891 på Dalmosegård, Borre, Møn Død fredag den 11. februar 1972 i Asminderød |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, fik en landbrugsuddannelse, gik på Rødkilde Højskole og siden på Dalum Landbrugsskole. Opholdt sig en tid i Tyskland, kom ved hjemkomsten på Landbohøjskolen og blev landbrugskandidat 1915. Virkede derefter som assistent ved forsøgsstationen på Blangstedgård og underviste i to år på Dalum Landbrugsskole. Rasmus Hansen Kampp var konsulent i planteavl for De sydsjællandske Landboforeninger, lærer ved Sydsjællands landbrugsskole og afdelingschef for ernæringsrådets kornudligningsafdeling. Fik støtte fra frøavlerforeningerne til at foretage en studierejse gennem Indien, Australien, New Zealand, Kina, Japan og Nordamerika for at undersøge mulighederne for dansk frøavlseksport. Blev 1920 konsulent for De samvirkende danske frøavlerforeninger og redaktør af Dansk Frøavl. 1921 sekretær i udenrigsministeriet, var i tre år udsendt som konsulatssekretær i Canada, blev 1928 sekretær ved Danmarks folkeforbundsdelegation i Geneve, var 1934 i Estland som legationssekretær og chargé d'affaires i Tallinn. Kampp udnævntes 1939 til kontorchef i udenrigsministeriet, 1948 til konsul i Frankfurt am Main, 1951 i London og blev 1954 generalkonsul i Johannesburg. Fortalte om sine rejseoplevelser i Blade af Verdens Bog, delte sine erfaringer om landbruget i de forskellige lande med læserne af Mejeribrugets Sejersgang, den landbrugsgeografiske håndbog Verdens Landbrug. Modtog en del udenlandske ordener, var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|