© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Robert Burns | Skotsk digter og lyriker Født torsdag den 25. januar 1759 i Ayrshire, Skotland Død torsdag den 21. juli 1796 i Dumfries, Skotland |
Mini-biografi: Var søn af en fattig men velbegavet bonde, som selv underviste sine syv børn, der måtte hjælpe til ved landbruget. Robert Burns overtog ved faderens død 1784 gården, sammen med en bror. Var tidligt begyndt at skrive digte, stærkt inspireret af den skotske poet Robert Fergusson og blev vældig populær blandt vennerne for bl.a. "The rigs o'barley" og "Welcome to his lovebegotten daughter". Udgav sin første digtsamling Poems Chiefly in the Scottish Dialect i 1786, flere er gendigtninger af skotske viser og sagn, men heri finder man også nogle af Burns bedste arbejder som "Halloween", "The holy fair", "Adres to the Deil" og "The brigs of Ayr", skrev på denne tid tillige "The jolly beggars", som blev udgivet post mortem. Burns blev en af Skotlands største poetiske digtere, kendt over hele verden og populær stadigvæk. Hædredes ca. 100 år efter sin død med samlingen i 4 bind, der indeholder alle de digte man har kunnet finde, værket blev fremstillet i 750 håndskrevne eksemplarer. Burns digt "Auld Lang Syne", er oversat til mange sprog og blev i Jeppe Aakjærs oversættelse til "Skuld gammel venskab rejn forgo", som i Jylland næsten altid bruges som afskedssang efter en fest. |
|