| Mini-biografi: Var digter og maler og udfoldede sig på begge felter i en stilfærdig, men skarpt sanset, forenklet stil. Bestræbte sig på at genoprette vort umiddelbare forhold til naturen ved at gøre sproget effektivt gennem det prægnante billede. Udgav i årene 1950-86 i alt 19 bøger og debuterede med digtsamlingen Hænderne (1950), der er kompakt og massiv i sin bevidste modernisme. Herefter fulgte med få års mellemrum Landskab med huse (1953), hvor han er frigjort fra den tungtlastede billedstil, Fragtbrevet (1961), eksperimentalromanen Lukketid (1964), Karambolage (1966), Calligrapoetica I og II (1969, 1973), overfører her det lyriske billedsprog til tuschtegnede repræsentanter for indholdet, Cyklisten (1970) og Bogstaver i græsset (1974). En alvorlig sygdom affødte digtsamlingen En måde at dø på (1979) og en omfattende debat i dagspressen om den nedværdigende og utilstrækkelige behandling, som kræftpatienter oplever på hospitalerne. Corydons sidste udgivelse blev Nedslidningen (1981), digtet Til smerten kom posthumt i 1984. Ved siden af lyrikken arbejdede han med akvarelmaleri og skrev freelance på Samvirke. Fik i 1970 tildelt Emil Aarestrup-medaillen. Corydon er blevet betegnet som en af halvtredsernes bedste lyrikere, hvis utrættelige bestræbelse gik ud på at etablere den mest personlige kontakt med den ydre virkelighed. |
Hellebæk Gamle Kirkegård 2009