© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Robert Georgio Enrico | Fransk filminstruktør og manuskriptforfatter Født mandag den 13. april 1931 i Liévin, Frankrig Død fredag den 23. februar 2001 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Faderen var italiensk mestercyklist og familien emigrerede til Frankrig i 1931, da sønnen kom til verden. Mens Robert Enrico studerede på Sorbonne fattede han interesse for drama og valgte at studere filmteknik på Institut des Hautes Etudes Cinematographique i Paris. Begyndte herefter at instruere kortfilm til TV og var under aftjening af sin værnepligt instruktør på instruktionsfilm til brug for fransk militær. Vandt i 1962 international anerkendelse med filmen Incident at Owl Creek, den mest poetiske kortfilm der nogensinde er lavet, den vandt da også De gyldne palmer i Cannes og to år senere en Academy Award. Ved at kombinere den med to andre fortællinger af Ambrose Bierce The Mockingbird og Chicamauga, skabte Robert Enrico sin første spillefilm Au Coeur De La Vie i 1962. Fik en succesfuld karriere i fransk film gennem 40 år, men nåede dog aldrig kunstnerisk på højde med sin første film. Arbejdede med stjerner som Alain Delon, Jean Paul Belmondo, Romy Sneider og Brigitte Bardot. Sidstnævnte sagde under en prisoverrækkelse, at det var Enricos
sans for skønheden i tale, billeder og personer, der skabte en god film. Filmen Boulevard du Rhum fra 1970 havde premiere i Danmark 1972 under navnet "Romsmuglerne". |
|