Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Tysk pianist, forfatter og komponist

Født fredag den 8. juni 1810 i Zwickau, Tyskland
Død tirsdag den 29. juli 1856 i Bonn, Tyskland

Mini-biografi: Var søn af en velhavende boghandler, viste tidligt musikalske evner og modtog klaverundervisning som syvårig. Blev 1828 student, skulle derefter læse jura, men komponerede og studerede musikteori i stedet. Fik klaverundervisning hos Friedrich Wieck, men måtte på grund af en fingerskade opgive at spille. Robert Schumann grundlagde 1834 musiktidsskriftet Neue Zeitschrift für Musik, havde allerede komponeret en del klaverværker, men var på den tid mest kendt som musikkritiker. Giftede sig 1840 med Wiecks datter Clara, der var en af Europas største klavervirtuoser, komponerede samme år et anseeligt antal lieder. Blev 1843 ved Felix Mendelssohn-Bartholdys hjælp, professor ved konservatoriet i Leipzig, blev 1844 korleder i Dresden og omkring 1850 ansat som musikdirektør i Düsseldorf. Har bl.a. skrevet klaverværkerne Arabeske, Papillons, Kreisleriana, Faschingsschwank aus Wien, Carnaval og Davidsbündlertänze samt Symfoni nr. 1 opus 38 Forårssymfonien, Scener fra Goethes Faust, Requiem für Mignon, Das Paradies und die Peri, Der Rose Pilgerfahrt, en opera, romancer, ballader og sange. Robert og Clara Schumann blev forældre til 8 børn og i 1983 indspilledes filmen Frühlingssinfonie om parrets kærlighedsliv. Schumann var plaget af angst og fik 1851 et nervesammenbrud, forsøgte i 1854 at begå selvmord, blev indlagt på en psykiatrisk klinik og døde her to år efter.