© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Charles Robert Edvard Svendsen | Dansk flyver og pionér Født onsdag den 10. december 1884 i København Død søndag den 17. juli 1938 på Langøre, Samsø |
Mini-biografi: Var søn af en tinstøber, kom i lære som automekaniker, lærte at køre bil og deltog som en af de første i Danmark i motorsport, kørte også løb i udlandet. Modtog ofte præmier, vandt bl.a. Dansk automobilklubs ærespræmie og Danskmotor Grand Prix. Robert Svendsen var i Frankrig 1909, overværede et flyvestævne i Reims, meldte sig kort efter til undervisning på flyverskolen i Mourmelon sammen med Alfred Nervø. Deltog allerede om efteråret i flyveugen i København, vakte opsigt med dygtighed og vovemod og blev indbudt til deltagelse i betydelige stævner i udlandet. Blev for alvor kendt for den første flyvning over Sundet, flere flyvere havde gjort en del forgæves forsøg på at flyve strækningen, men måtte give op for foruden dygtighed krævede det held og yderst gunstige atmosfæriske forhold. 17.7.1910 var vejret fint, Robert Svendsen gjorde et første forsøg, måtte lande på grund af vinden, men i andet forsøg lykkedes det. Sundflyvningen vakte begejstring i København og flyverens navn blev kendt viden om. Siden satte Svendsen i 1911 dansk højderekord ved Aalborg og fortog nogle længdeflyvninger, forlod flyvesporten og blev automobilhandler. Var æresmedlem af Danske flyvere, modtog De svenske flyveres udmærkelsestegn, Dansk aeronautisk selskabs guldmedalje og udnævntes til Ridder af Dannebrog. |
|