© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Roy Kerol | Dansk vægtløfter Født onsdag den 27. august 1930 i New York City, New York, USA Død tirsdag den 1. november 2016 i Aalborg |
Mini-biografi: Roy Kerol var i adskillige år en fremragende vægtløfter i AK Jyden Ålborg, repræsenterede klubben i hele sit aktive vægtløfterliv. Vandt i årene 1956-68, hele 10 gange det danske mesterskab i 67,5 kg klassen og opnåede ved deltagelsen i verdensmesterskaberne i Stockholm 1963, en 13. plads. Kerol deltog i alt 6 gange ved de nordiske mesterskaber, opnåede i 1961 at blive nordisk mester og kåredes samme år som den første idrætsudøver, til årets navn i nordjysk idræt. Holdt i 20 år, pause fra sporten for at få tid til lidt privatliv med kone og børn, genoptog som 65-årig karrieren med succes, fik hurtigt gang i musklerne og kom i god form. Blev dansk mester i sin klasse, deltog i Masters vægtløftning ved VM og EM rundt omkring i Europa og vandt som veteran, europamesterskabet. Kerol virkede efter sin aktive vægtløfterkarriere som skivepåsætter ved masterkampe, både i Danmark og i udlandet. |
|