© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Rudolf Moralt | Tysk dirigent og professor Født onsdag den 26. februar 1902 i München, Tyskland Død tirsdag den 16. december 1958 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var nevø af Richard Strauss, gik på Wilhelms Gymnasium i München, var yderst musikalsk, blev som 17årig ansat ved Bayerische Staatsoper som repetitør, skulle indøve partierne med de enkelte operasangere, hvilket krævede en dygtig klaver, arbejdede her under Bruno Walter und Hans Knappertsbusch. Rudolf Moralt blev i 1923 udnævnt til dirigent ved Kaiserslautern Städtische Oper, sad 1932-34 som musikdirektør ved Deutsches Theatre i Brno, havde derefter engagementer i Braunschweig og Graz. Fik i 1937 sin debut som dirigent ved Wiener Staatsoper og var fra 1940 og resten af sit liv chefdirigent her. Var helt uvurderlig for operaen efter 2. verdenskrigs ødelæggelser og lagde et stort arbejde i at få bragt huset op på tidligere tiders storhed. En indspilning fra 1945 af Mozarts Bortførelsen fra Seraillet med Wien Staatsoper-ensemble og med Elizabeth Schwarzkopf som Konstanze samt liveoptagelser af Richard Wagners Nibelungens Ring bærer vidne om Moralts ekstraordinære evner. Dirigerede i lighed med Josef Krips og Karl Böhm, det berømte Wiener Mozart-Ensemble og leverede eksemplariske opførelser af Wagner, Strauss og Pfitzner operaer. Moralt gæsteoptrådte i flere europæiske byer og i Sydamerika, dirigerede ved festspillene i Salzburg i 1952, Mozarts Tryllefløjten og Figaros bryllup. |
|