© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Friedrich Heinrich Rudolf von Cramer f. Friedrich Heinrich Rudolf Cramer | Tysk officer Født søndag den 27. december 1818 i Magdeburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland Død søndag den 27. april 1902 i Bad Blankenburg, Thüringen, Tyskland |
Mini-biografi: Søn af en højtstående prøjsisk embedsmand samt godsejer. Påbegyndte sin militære karriere i 1835 som menig geværskytte i den prøjsiske hærs 27. Infanteriregiment. Udnævntes til sekondløjtnant i 1838 og til premierløjtnant i 1850. Var under den dansk-tyske krig i 1864 avanceret til major samt bataljonschef ved 8. Brandenborgske infanteriregiment. Deltog i stormen på Dybbølskanserne den 18. april 1894 og i overgangen til Als den 29. juni samme år. For udvist tapperhed under kampen om Als blev Cramer dekoreret og ophøjet i den prøjsiske adelstand. Det var således en mand med et glimrende kendskab til forholdene på stedet, som i 1869 blev udnævnt til oberst samt kommandant for den nyetablerede Festung Sonderburg-Düppel, en fæstning, som skulle beskytte den vigtige tyske krigshavn i Sønderborg. Cramer udnævntes i 1876 til generalmajor og forsattes til stillingen som kommandant for fæstningen Magdeburg, forblev her indtil pensionering i 1878. Ved sin afrejse fra Sønderborg i 1876 udnævntes Cramer til byen første æresborger. Tilbragte sit otium i Harzen, men blev efter eget ønske bisat ved siden af sin hustru på Sønderborgs gamle Kirkegård. |
|