© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Samuel Abraham Loevy | Tysk bronzestøber og virksomhedsgrundlægger Født ca. 1826 - ( mangelfuld?) Død søndag den 28. oktober 1900 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Samuel Abraham Loevy arbejdede som gørtler i Berlin i bydelen Scheunenviertel, der fortrinsvis var beboet af jødiske håndværkere. Åbnede bronzestøberiet L.A. Loevy, der specialiserede sig i dør- samt vinduesbeslag. Fik snart succes og modtog i 1879 sin første pris på Berlin-messen, deltog to år efter i en international udstilling i Bruxelles og på Berlin-handelsudstilling i 1896 modtog fabrikken den preussiske stats medalje. I 1885 overtog sønnerne Albert samt Siegfried bronzevarefabrikken, som nu også fremstillede pejse samt gravsten, garderobeskabe, altanbeklædning, trapper, rækværk og bronzebogstaver, alt af høj kvalitet. Virksomheden beskæftigede mere end 70 arbejdere, samarbejdede med flere kunstnere og deltog i bl.a. verdensudstillingerne i Paris, St. Louis samt i den internationale udstilling for dekorativ kunst i Torino i 1902. Da Hitler kom til magten, blev det sværere for den jødiske virksomhed at sælge sine produkter, virksomhedens lokaler blev solgt i 1934, støberiet blev tvangssolgt i 1939 og "ariseret", det sank i ruinerne af Det Tredje Rige i 1945. Ernst Loevy blev myrdet i koncentrationslejren Auschwitz i 1944. I oktober 2001 blev en mindeplade opsat på Rigsdagen til minde om families skæbne og det jødiske museum i Berlin dedikerede i 2003, en større udstilling til Loevy-familien. |
|