|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Salomon Ahron Jacobsen (Jacobson)  | Kgl. Dansk hofgravør. signetstikker og professor Født 1754 i København - ( mangelfuld?) (andre kilder: april 1755) Død mandag den 28. juni 1830 i København |
| Mini-biografi: Var søn af hofsignetstikker Ahron Jacobson, fik sin uddannelse som gravør af faderen og overtog sammen med sin bror David, stillingen som hofsignetstikker. Salomon Ahron Jacobson rejste i 1788 til Stockholm for at arbejde som ædel-stenskærer for Gustav III, blev her optaget som medlem af Det Svenske Kunstakademi og søgte vedhjemkomsten i 1790 forgæves om optagelse på Det Danske Kunstakademi. Blev først optaget i 1796 efter at have fremstillet en Apollo-figur, skåret i den meget finkornede kvarts kalcedon fra Grønland. Opholdt sig til dog til 1805 for det meste i Stockholm og skar lejlighedsvis stempler til møntværkstederne i Altona samt Kongsberg. Udførte som medaljør adskillige særdeles gode medaljer, blandt andet medaljerne over Ole Borch, J.F. Classen, A.P. Bernstorff, Heinrich Callisen, kronprinsesse Marie Sophie Frederikke, fra kongeparrets kroning i 1815, reformationsfesten 1817, dronning Marie Sophie Frederikke, Georges Cuvier, J.F. Blumenbach. P.H. Classen og C.D. v. Kreber. De fleste af medaljeportrætterne blev tillige skåret i ædelsten. Jacobson fik i 1820 titel af professor. |

|