© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sándor Bortnyik | Ungarsk maler og grafiker Født mandag den 3. juli 1893 i Târgu Mureș, Transsylvanien, Rumænien Død fredag den 31. december 1976 i Budapest, Ungarn |
Mini-biografi: Rejste 1913 til Budapest for at studere, mødte to år efter Lajos Kassák, redaktøren af tidsskriftet MA og blev opfordret til at yde bidrag til bladet. Sándor Bortnyik blev en vigtig del af MA-gruppen og måtte sammen med andre medlemmer, flygte fra byen efter sammenbruddet af det kortlivede kommunistiske regime og invasionen af rumænske tropper 1919. Bosatte sig i Wien, tilknyttedes den tyske kunstskole Bauhaus, skabte en del nonfigurative værker med stærkt arkitektonisk element og arbejdede i denne periode tillige i Košice, Slovakiet og Berlin, udstillede 1922 en del af sine værker på Der Sturm galleri. Bevarede sine geometriske figurer, men begyndte 1924 at udvikle en interesse for at male satiriske scener, med tal indrammet i mærkelige arkitektoniske omgivelser. Vendte tilbage til Ungarn 1925 og kom til at spille en vigtig rolle i udviklingen af den ungarske avantgarde. Åbnede 1928 en privatskole efter Bauhaus principper, genoptog sin første metier som plakatdesigner og begyndte først at male igen midt i 1930'erne, er især kendt for sine Modiano cigaretplakater. Bortnyik underviste på Budapest Kunstakademi, blev siden direktør på Højskolen for billedkunst. Udgav adskillige tidsskrifter og bøger, bl.a. den populære billedbog Die Wunderfahrt med Albert Sixtus' vers. |
|