Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk fabrikant og direktør

Født torsdag den 28. december 1848 i København
Død søndag den 7. marts 1920 i København

Mini-biografi: Var søn af apotekeren J.C. Hauberg, blev student fra Sorø Akademi 1867, tog filosofikum året efter, studerede ved Polyteknisk Læreanstalt i tre år, opgav civilingeniørstudiet og trådte 1872 ind i ledelsen af firmaet Hellerung & Haubergs Maskinfabrik. Sophus Hauberg blev 1888 direktør for aktieselskabet Koefoed & Hauberg, var med til at oprette A/S Maskinfabrikken Titan og blev direktør her i 1897. Var dygtig og initiativrig, forretningerne blev hurtigt blandt de største og bedste i landet, Hauberg organiserede arbejdsgiverne i industrien, først indenfor jernindustrien, blev 1911 formand for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og var en glimrende konfliktløser når situationen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere tilspidsede sig. Hauberg fik også betydning for Københavns infrastruktur, fik anlagt en dæmning over Sortedamssøen i forlængelse af Sølvgade, så en hestetrukket sporvejslinie kunne etableres ud til Tagensvej. Hauberg havde adskillige tillidsposter, var bl.a. formand for Soransk Samfund, medlem af bestyrelserne for Det danske Elektricitetskompagni, Det danske Mælkekompagni Vølund, Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets-Aktieselskab, sad i kontrolkomitéen for Frederiksholms Tegl- og Kalkværker. Var formand for Industrifagenes Sammenslutning, medlem af repræsentantskabet i Industriforeningen, i bestyrelsen for Dansk Eksportforening, medlem af Centralkomitéen, kasserer i Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse og medlem af Den permanente Voldgiftsret. Var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.