© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Svend Erik Pontoppidan | Dansk søofficer Født lørdag den 3. november 1900 på Frederiksberg Død torsdag den 16. juli 1987 i København |
Mini-biografi: Faderen var hærofficer og blev oberst, kammerherre samt chef for Gardehusarregimentet. Sønnen valgte søofficersgerningen efter studentereksamen i 1919. Udnævnt til søløjtnant i 1923, hvorefter hovedpunkterne i karrieren var udnævnelse til orlogskaptajn i 1939 og til kommandør 1951, kontreadmiral 1955 og viceadmiral 1961. Var indtil 1939 hovedsageligt tjenestegørende i ubådsflotillen. Kom i 1940 til marinestaben og var under hele besættelsen marineministeriets forbindelsesofficer til den tyske krigsmarines kommanderende admiral i Danmark. Efter befrielsen, kortvarigt forbindelsesofficer til den britiske admiral ved den allierede mission i Danmark og derefter afdelingschef og souschef i marinestaben. Desuden sejlende tjeneste, bl.a. som chef for fregatten Holger Danske på togter til Færøerne og til Middelhavet. Udsendt til tjeneste ved hovedkvarteret for NATOs nordregion i Kolsås, Norge 1951-52. Chef for søværnsstabens operationsafdeling 1952-55, for Sundets Marinekommando og Kystdefensionen 1955-58, for søværnsstaben 1958-61 og endelig chef for Søværnet 1961, til afsked på grund af alder i 1965. Udgav i 1984 bogen Danske søofficerer 1933-1982. Æresmedlem af Søe-Lieutenant-Selskabet. Tildelt Storkorset af Dannebrogordenen og Dannebrogsmændenes Hæderstegn samt adskillige udenlandske ordener. |
|