| Mini-biografi: Voksede op i det krigshærgede Vesttyskland, efter at familien havde været på flugt under 2. verdenskrig. Begyndte som 9-årig at spille fodbold, spillede siden 203 Bundesliga-kampe for SV Werder Bremen, startede som angriber blev siden forsvarsspiller, vandt DFB-Pokalen i 1961 og 1965 det tyske mesterskab, spillede desuden seks kampe på det vesttyske landshold. Blev herefter træner for SV Werder Bremen, skiftede 1975 til Fortuna Düsseldorf, var herefter landstræner for Haiti, trænede FC St. Pauli, men afviste et tilbud om jobbet som cheftræner for det amerikanske hold Philadelphia Fury. Sepp Piontek afløste i 1979 Kurt Nielsen som træner for det danske landshold, besad jobbet gennem 115 landskampe, vandt de 52 og fik udviklet Danmark til en konkurrencedygtig nation, der kvalificerede sig til EM samt VM, blev i 1983 kåret til "Årets træner". Sluttede som landstræner i 1990, blev siden landstræner for Tyrkiet, i 1995 træner i AaB, trænede 1996 Silkeborg IF, vandt her sølvmedaljer, var desuden landstræner for Grønlands fodboldlandshold og deltidstræner for Danmarks oldboys landshold. Elskede Danmark og sit liv på Fyn med hustruen Gitte, børn samt børnebørn. Blev optaget i Fodboldens Hall of Fame og i 2016 udgav Christoffer Rosenløv samt Stig Christensen, biografien Sepp om den populære træner. |