© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Severin Kanute Salting f. Severin Knud Salting | Dansk købmand, direktør og godsejer Født torsdag den 3. oktober 1805 i København Død torsdag den 14. september 1865 i Chertsey, Surrey, England |
Mini-biografi: Havde danske forældre og gik i skole i Danmark, rejste som ung til England uddannede sig som købmand i London og rejste omkring 1822 til Indien som erhvervsdrivende. Mødte sin kommende hustru, Louisa Augusta, der havde boet i Indien i flere år med sine danske forældre. De blev gift i London i 1933 og emigrerede året efter til Sydney i Australien, hvor Severin Saltning sammen med en partner åbnede en skibshandel. Saltning deltog ivrigt i erhvervslivet, blev snart en betroet mand og udnævntes 1836 til direktør for Brand og Life Insurance Co. Blev 1839 direktør for Union Bank of Australia og 1841 administrator af sparekassen i New South Wales. Blev 1843, på anbefaling af guvernøren, medlem af flere udvalg, der behandlede finansielle spørgsmål og bestemte mindsteprisen på krongods, blev 1848 udnævnt til at tage sig af regnskaberne for toldafgifter. Saltning ejede fårefarme og sukkerplantager, foretog nogle heldige investeringer og blev en velhavende mand. Havde en stor ejendom både i England og i New South Wales, skænkede i 1858, Sydney Universitet en del penge til et stipendium. Var far til to sønner: William og George Salting, hvor sidstnævnte blev kendt for sin store kunstsamling. |
|