© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Severin Michaelsen Kjær | Dansk forfatter og lærer Født torsdag den 30. november 1843 i Trustrup, Djursland Død mandag den 25. februar 1907 i Kongsted, Fakse |
Mini-biografi: Var søn af en gårdmand, tog lærereksamen fra Lyngby Seminarium i 1862, blev ansat som andenlærer i Baarse Skole og blev snart efter valgt som sognerådsformand. Flyttede i 1875 til Borup ved Præstø, underviste her i fem år og blev nu ansat som organist og førstelærer i Kongsted, stadig i samme sogn. Severin Kjær interesserede sig for Sydsjællands historie og de sagn, der var opstået på egnen her, studerede de gamle arkiver og blev inspireret til at skrive fortællingerne Fra Stavnsbaandets dage, Gjøngehøvdingen Svend Poulsen og Snaphanerne og Præsten i Vejlby Søren Jensen Quist, hans slægt og samtid. Ved at sammenholde sagnene med de historiske begivenheder har Kjær bidraget med fyldige, interessante oplysninger om fortidens kulturforhold og modtog en treårig understøttelse fra Finansloven for sit arbejde. |
|