© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Severin Widding f. Sørensen | Dansk præst og salmebogsudgiver Født lørdag den 16. oktober 1875 i Ulsø, Ryde, Holstebro Død lørdag den 11. januar 1936 i Taarbæk |
Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, blev 1893 student fra Metropolitanskolen, læste teologi og tog kandidateksamen 1899. Arbejdede derefter to år som huslærer hos den danske gesandt i Wien og blev siden vikarlærer på Roskilde Katedralskole. Var født Sørensen, men antog sin farmors slægtsnavn og hed derefter Severin Widding. Blev 1903 ansat som sømandspræst i Hamburg-Altona, kom tilbage til Danmark og blev 1907 sognepræst i Tjele-Nr. Vinge ved Viborg, 1913 i Toreby på Lolland og 1923 i Tårbæk i Nordsjælland. Widding havde en stor passion for liturgi og salmekundskab og indsamlede melodimateriale i Skandinavien og hele det slesvigske område. Udgav sammen med Chr. Ludwigs og Peder Severinsen: Tillæg til Psalmebog for Kirke og Hjem i 1913, 42 af 320 numre var originalsalmer bearbejdet og oversat af Widding, hvis eget hovedværk blev Dansk Messe, Tide- og Psalmesang 1528-1573 i tre bind. |
|