© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sheikh Mujibur Rahman | Bangladeshisk politiker, statsmand og præsident Født onsdag den 17. marts 1920 i Tungipara Upazila, Dhaka, Bangladesh Død fredag den 15. august 1975 i Dhaka, Bangladesh |
Mini-biografi: Var søn af en officer, blev kendt som talsmand for socialisme, stillede krav om øget selvstyre for provinsen Østpakistan og var modstander af militærstyret i det daværende Pakistan. Opnåede ved valget i 1970, en jordskredssejr for partiet Awami League, blev nægtet at danne regering, hvilket førte til uroligheder i Østpakistan. Sheikh Mujib fastholdt planen om at omdanne Pakistan til forbundsstat med to delstater. Forhandlingerne gik i hårdknude og førte 1971 til krig mellem Øst- og Vestpakistan, hvorefter Pakistan blev delt og den østlige del blev uafhængigt som Folkerepublikken Bangladesh. Sheikh Mujib blev arresteret af vestpakistansk militær, hvilket førte til åben borgerkrig, der til Indien intervenerede ni måneder efter til støtte for Bangladesh. Sheikh Mujib blev landets præsident og senere premierminister, førte en socialistisk politik med nationaliseringer samt statslig regulering af økonomien. Den politik plagedes af korruption og inkompetence, landet blev tilmed plaget af hungersnød samt tørke, i 1974 opstod der uroligheder, året efter erklæredes der undtagelsestilstand, regimet foretog arrestationer af oppositionspolitikere og i august 1975 trængte officerer ind i paladset og dræbte Sheikh Mujib, hustruen samt tre sønner. Kun to døtre, som var i Vesttyskland, overlevede, den ældste Hasina Wazed var efter flere magtovertagelser 1996-2001 og igen 2009, landets premierminister. |
|