© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sigfred Nielsen Brøchner | Dansk direktør og virksomhedsgrundlægger Født lørdag den 8. juni 1901 i Kollerup, Jelling, Vejle Død onsdag den 2. november 1966 i Vejle |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, fik efter almindelig skolegang en handelsuddannelse på handelsskolen i Aarhus og blev derefter elev hos en overretssagfører i Vejle. Fik 1920 ansættelse som bankassistent Vejle Bank, men besluttede sig siden for at få en anden levevej, nemlig inden for bilbranchen. Sigfred Brøchner overtog sammen med overtjener C.B. Bøje, bilhandelen på Nørretorv og etablerede her i 1926 firmaet Bøje & Brøchner A/S, som blev en af Danmarks allerførste forhandlere af Ford. Firmaet havde succes med salget og opnåede det helt specielle at modtage Ford Europes fornemste pris: Ford Award Exellence, som gives for en ekstraordinær indsats i både salg og service. Firmaet flyttede siden til større lokaler på Boulevarden og åbnede en filial i Billund. Brøchner sad som medlem af bestyrelsen for Vejle Handelsstandsforening og varetog posten som kasserer. Hustruen Thekla Brøchner overtog direktørposten ved sin mands død. |
|