Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev 1921 student fra Gl. Hellerup Gymnasium og 1927 cand.polyt. fik straks efter ansættelse hos FLSmidth & Co. Valgtes 1932 til leder af firmaets japanske afdeling, virkede her i 5 år, var derefter en tid ved koncernens amerikanske selskab med bopæl i New York og blev 1939 leder af FLSmidth & Co. Ltd i Bombay. Sigurd Pedersen kunne under tyskernes besættelse af Danmark, ikke kontakte hovedsædet og måtte derfor selv træffe beslutningen om at sige ja til at være rådgiver for den indiske regering i sager, der handlede om cementproduktion. Vendte efter krigen tilbage som chef i firmaet og blev 1949 udnævnt til dansk konsul. Kom tilbage til Danmark 1950 for at varetage stillingen som underdirektør, blev 1953 udnævnt til direktør, både i moderselskabet og FLS Overseas A/S, var formand i begges bestyrelser og blev 1960 formand for direktionsrådet. Pedersen sad i bestyrelsen for alle selskaber, som var tilknyttet koncernen, var formand for A/S Det danske Luftfartsselskab og A/S SAS-Invest, medlem af DDL's repræsentantskab, sad i atomenergikommissionen og i Akademiet for de tekniske videnskaber. Modtog Kommandørkorset af den engelske British Empire orden, blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og til Kommandør. |