© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sigurd Carl Veber 'Weber' | Dansk elitesvømmer, ingeniør, elektriker og modstandsmand Født søndag den 22. december 1918 i Odense Død lørdag den 8. januar 2011 i Hvidovre |
Mini-biografi: Var søn af en bager, blev uddannet som elektriker, begyndte derefter at læse til installatør på Teknisk Skole i Odense og var ved at forberede sig til eksamen da tyskerne besatte Danmark i 1940. Sigurd Weber var straks klar til at gå til modstand og fik undervisning i sabotage af en kammerat, men kom først rigtigt i aktion i 1943, da han ene mand skulle sænke det tyske krigsskib "Linz". Englænderne kastede en magnetbombe ned i Jylland, Hvidstengruppen samlede den op og Weber anbragte den i sin mappe, tog den med på sit arbejde på stålskibsværftet og fik den anbragt på "Linz", mens de tyske soldater havde vagtskifte. Den uskadeliggjorde totalt skibet til tyskernes store harme, arbejdet på skibsværftet blev nedlagt og hændelsen satte gang i adskillige strejker og sabotagehandlinger over hele landet. Weber deltog i flere aktioner under hele besættelsen og fik først senere at vide, at faderen også havde været aktiv modstandsmand. Weber afsluttede sin ingeniøreksamen i 1947 og blev ansat ved LK/NES i København. Havde fra ganske ung været aktiv elitesvømmer, vundet flere mesterskaber og mødte i 1938 gennem sporten, sin hustru Tonni, der i flere år var Danmarks bedste spydkaster. Weber var præsidiemedlem i Frihedskampens Veteraner. |
|