Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2025

Dansk overlæge, kræftforsker og professor

Født torsdag den 30. oktober 1913 i København
Død søndag den 11. november 2001 i Hedehusene, Høje-Taastrup

Mini-biografi: Søn af assistent, senere kontorchef. Student fra Sct. Jørgens Gymnasium 1932, cand. med. fra Københavns Universitet 1940. Speciallæge i terapeutisk radiologi 1951. Efter afsluttet turnustjeneste søgte Sigvard Kaae straks ind på det område, hvor han skulle få sin livsgerning, nemlig strålebehandling af kræftlidelser. Kaaes doktordisputats fra 1953 handler om værdien af strålebehandling som supplement til operation ved brystkræft. Nåede, sammen med andre forskere, frem til at det ofte var muligt at nøjes med mindre indgribende kirurgiske indgreb, hvis man supplerede med stråleterapi, en kombinationsbehandling, som derefter er blevet den gængse over det meste af verden. Sigvard Kaae blev i 1962 udnævnt til overlæge ved Radiumstationen i Aarhus samt til professor i radioterapi ved Aarhus Universitet. Varetog disse stillinger indtil sin pensionering i 1984. Involverede sig i universitetets ledelse, som dekan for Det Lægevidenskabelige Fakultet 1966-67 og som universitetets prorektor 1967-70. Betroet adskillige faglige tillidshverv og modtog mange hædersbevisninger. Var et stilfærdigt, humanistisk indstillet menneske, som var vellidt af patienter, personale samt kolleger. Sigvard Kaaes faste formaning til nye læger på afdelingen, var: "Husk, at dem I nu går ud for at behandle ikke er patienter, men mennesker". Var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.