© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Simon Vestdijk | Nederlandsk forfatter Født mandag den 17. oktober 1898 i Harlingen, Nederlandene Død tirsdag den 23. marts 1971 i Utrecht, Nederlandene |
Mini-biografi: Var søn af en gymnastiklærer, gik i folkeskole og kom siden på gymnasium i Leeuwarden, led fra 17årsalderen ofte af depressioner. Simon Vestdijk studerede fra 1917 til 1927, medicin på universitetet i Amsterdam og var medlem af studenterklubben "Unitas". Sejlede i året 1929-30 til Hollandsk Ostindien (Indonesien) som skibslæge, opgav 1932 sin medicinske praksis og helligede sig helt sit forfatterskab. Debuterede med en digtsamling i De Vrije Bladen, stiftede her bekendtskab med forfatteren Menno ter Braak. Vestdijks første roman: Kind tussen vier vrouwen blev afvist af to forlag som for tyk og for dyr, den udkom derfor først i 1972. De otte selvbiografiske Anton Wachter-romaner, der beskriver hovedpersonens opvækst i en lille provinsby og de senere medicinstudier i Amsterdam, regnes for noget af det bedste hollandske litteratur. Vestdijk var påvirket af berømte europæiske forfattere som Proust, Joyce og Mann, skrev over 50 romaner, poesi, litteratur og værker om filosofi samt essays om musik med særlig vægt på Bruckners og Mahlers symfonier. Flere af romanerne er blevet filmatiseret og nogle sendt som radiohørespil. Vestdijk er blevet tildelt næsten samtlige hollandske hædersbevisninger og var længe en fornem kandidat til en Nobelpris i litteratur. På dansk er udgivet De bruine vriend(Min brune Ven). |
|