© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sigvard (Siguordt) 'Sivert' til Hofdal (Hovdala) Grubbe | Dansk kancelliembedsmand, diplomat og dagbogsforfatter Født onsdag den 6. marts 1566 på Lystrup, Fakse/Faxe Død søndag den 27. marts 1636 på Torup slot, Bare, Malmöhus, Skåne, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af rigskansler Eiler Grubbe, blev først undervist hjemme, kom siden i huset hos en lektor og skulle ved siden af undervisningen følge nogle teologiske forelæsninger. Kom på Københavns Universitet og blev vejledt i teologi, blev som 14årig sendt til Wittenberg, senere til Genf og her undervist af den berømte reformerede teolog Theodor Beza. Sivert Grubbe begyndte nu at interessere sig for retsvidenskab og studerede dette i Altorf og Basel. Blev i 1586 kaldt hjem da faderen døde, rejste ud igen efter et par år, gennemrejste Tyskland og Italien og besøgte tillige Ungarn. Vendte endeligt hjem 1589, blev ansat i kancelliet, arbejdede her i flere år, var i starten af 1595 med Christian Friis på Stockholmsfærd i anledning af Gustav Adolfs dåb og fik samme år den vigtige og indflydelsesrige post som øverste sekretær i kancelliet, fik tre år senere dekanatet i Roskilde domkapitel. Var blandt Christian 4.'s betroede mænd, ledsagede ofte denne på rejser rundt i riget, skrev dagbog om rejserne, var dog glad for at blive bevilget afsked 1602, fik nu lensbrev på Malmøhus, Lundegård, Dalby Kloster og Højby Len i Skåne, blev gift med dronningens jomfru Hilleborg, som bragte ham herregården Torup i Skåne. |
|