© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bengt Edvard Sixten Sparre | Svensk løjtnant Født onsdag den 27. september 1854 i Malmö, Sverige (før 1658: Malmø, Danmark) Død torsdag den 18. juli 1889 i Nørreskov på Taasinge (usikkert: fundet 22. juli 1889) |
Mini-biografi: Var søn af kammerherre Sigge Sparre og blev uddannet som officer. Blev i 1880 gift med komtesse Luitgard Adlercreutz fra Vetlanda og de fik to børn, men ægteskabet var ikke lykkeligt. I Kristianstad så Sparre i januar 1888, Elvira Madigan for første gang og blev betaget af den dejlige linedanserinde, som han genså i Ljungbyhed sommeren 1888. En pige gik hver dag til posthuset og hentede breve fra ham til hende, derfor kunne de i hemmelighed planlægge deres flugt. 18. maj 1889 var Cirkus Madigan kommet til Sundsvall i Nordsverige, herfra flygtede de sammen til Svendborg. Men 15. juli kom Cirkus Bergman til Svendborg, hvorefter parret af frygt for at blive genkendt tog til Troense, hvor de bosatte sig på et sommerpensionat. Deres penge var opbrugt, han havde sendt et telegram hjem til sin familie efter flere penge, men havde fået afslag. Resten af tragedien er kendt, men tiden har kastet et romantisk skær over den grufulde begivenhed. Og deres fælles grav, under et stort egetræ på Landet kirkegård, er blevet valfartssted for unge elskende par. I 1967 skabte Bo Widerberg sin smukke film om dramaet, med den drømmende andensats af Mozarts klaverkoncert nr. 21 som underlægningsmusik. |
|