Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk grosserer

Født fredag den 14. marts 1856 i Kolding
Død mandag den 16. maj 1921 i Hellerup, Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en købmand, kom efter skoletiden i lære som garver, videreuddannede sig i England og kunne 1880 grundlægge eget firma på Vesterbro i København. Startede med opkøb af danske huder til eksport og da firmaet voksede, tillige svenske huder via en filial i Malmø og finske huder fra en filial i Helsingfors. Sophus Napoleon Meyer måtte snart etablere opkøbskontorer i Rusland, bl.a. i St. Petersborg, Riga og Novgorod samt salgskontor i New York. Omsætning voksede stadig og firmaet var blandt de største inden for hudebranchen i de nordiske lande. Meyer interesserede sig også for ejendomme, ejede flere i København og fik som bygherre opført bl.a. Westend og Vesterbrogade 80-82. Meyer var medstifter og formand i bestyrelsen for A/S Dansk Chromlæderfabrik, medstifter af og bankrådsmedlem i Frederiksberg Bank og medlem af bestyrelsen for Dansk Idrætsforbund. Meyer mistede en del af sin formue ved spekulationer på Københavns aktiebørs under krigen, men efterlod sig alligevel en betragtelig formue, der blev testamenteret til almene formål. En del gik til oprettelsen af en købmandsskole i Kolding, museet på Koldinghus fik støtte og en stor sum gik til stiftelsen af Sophus Napoleon Meyers Legat til uddannelsen af unge danske Handelsmænd, som sorterer under Grosserer-Societetet.