Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, teolog og professor

Født mandag den 9. januar 1928 på Skalnæsgården, Skals, Viborg
Død lørdag den 19. september 2009 i Holte

Mini-biografi: Gårdejersønnen fra Himmerland blev student fra Viborg Katedralskole 1948 og cand.theol. 1953. Studieophold i udlandet, herunder i længere tid i Ægypten, 1955-58. Dr.theol. på en afhandling med titlen Apocryphon Johannis 1963. Tilknyttet Københavns Universitets teologiske og humanistiske fakulteter 1958-75. Professor i teologi ved Aarhus Universitet 1975-98. Lærte sig som studerende det uddøde ægyptiske sprog koptisk, var derfor i stand til at læse og oversætte en række tidlige kristne skrifter, som i 1945 blev fundet ved Nag Hammadi i Øvreægypten. Blandt skrifterne er det kendteste Thomasevangeliet, hvis datering og betydning fortsat diskuteres. Giversens forskning og store litterære produktion har hovedsagelig drejet sig om Nag Hammadi-skrifterne og andre koptiske skrifter. Blandt hans udgivelser på dansk kan nævnes Sandhedens Evangelium. De gnostiske håndskrifter fra Nildalen (1957), Thomasevangeliet (1959), Den ukendte Gud (1983) og Bibelen gennem tiderne (1992). Medvirkede ved nyoversættelsen af Ny Testamente, autoriseret til brug i Folkekirken 1992, og ved den autoriserede oversættelse af Gamle Testamentes apokryfe bøger. Oversatte 2006 det nyfundne Judasevangelium. Efter sin emeritering ordineret som hjælpepræst ved Ørsted og Dåstrup sogne og Osted valgmenighed på Sjælland. Gæsteprofessor ved det teologiske institut i Nuuk. Medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Ridder af Dannebrogordenen.