© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ian Søren Haslund-Christensen | Dansk hofmarskal, officer, forstander og kammerherre Født torsdag den 18. maj 1933 i Stockholm, Sverige Død mandag den 25. oktober 2021 |
Mini-biografi: Søn af den kendte opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen. Student fra Herlufsholm 1951 og gennemførte derefter en officersuddannelse, udnævnt til premierløjtnant i hæren 1955. I den påfølgende afvekslingsrige karriere i forsvaret indgik både geled-, skole- og stabstjeneste samt tjeneste i udlandet. Nævnes kan generalstabskursus i USA 1963-64, udsendelse til FN-tjeneste på Cypern 1968, bataljonschef ved Gardehusarregimentet 1975, studier ved Nato Defence College i Rom 1980, chef for 1. Jyske brigade 1982-85 samt endelig chef for Jyske Division med grad af generalmajor 1988-89. I 1989 udnævntes Haslund-Christensen til hofmarskal ved hoffet i København, en stilling, som han varetog indtil afgang på grund af alder i 2004. Var i hele perioden som hofmarskal desuden forstander for Herlufsholm Skole og Gods. Forestod i 1986 samt i 1990, filmekspeditioner til de områder i Centralasien, hvor faderen i sin tid havde foretaget etnografiske studier. Besøgte i 2002 faderens grav i Kabul, Afghanistan. Varetog i tidens løb et stort antal tillidsposter i humanitære, forskningsmæssige samt almennyttige foreninger og fonde. Udnævnt til kammerherre, Storkorsridder af Dannebrogordenen, desuden tildelt mange andre danske samt udenlandske ordner og hædersbevisninger. |
|