|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Søren Sørensen  | Dansk forfatter, orientalist, filolog og professor Født torsdag den 23. november 1848 i Danstrup, Ulstrup, Bjerringbro
Død mandag den 8. december 1902 i København |
| Mini-biografi: Voksede op på et husmandssted ved Randers. Takket være etatsråd H. Puggaards drengelegat kom Søren Sørensen på Borgerdydsskolen på Christianshavn og blev student herfra i 1867. Var ved hjælp af penge fra legatet i stand til at fortsætte sine studier, tog i 1874 filologisk/historisk skoleembedseksamen, havde samtidig studeret Sanskrit, slaviske sprog og sammenlignende sprogvidenskab. Var i 2 år lærer på Herlufsholm, men tog i 1978 tilbage til København for at studere indisk sprog og kultur, måtte dog fortsat undervise for at skaffe penge til studierne. Fik filosofisk doktorgrad på afhandlingen om det indiske epos Mahâbhârata, der er verdenslitteraturens længste digt med 90.000 dobbeltvers på Sanskrit. Sørensen arbejdede videre med dette emne i flere år og kort før hans død begyndte trykningen af hans værk i London. Fik udgivet flere værker, et af de vigtigste er nok Sanskrits stilling i den almindelige sprogudvikling i Indien, som indbragte ham Videnskabernes Selskabs Guldmedalje i 1890. Sørensen blev selv medlem af selskabet i 1900. Kom i 1899 på Finansloven med en årlig ydelse og begyndte samme år at give forelæsninger på Københavns Universitet. Blev 1902 udnævnt til professor i indisk/østerlandsk filologi ved Universitetet. |
|
Assistens Kirkegård, København 2009