© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sofie Aubert Lindbæk f. Aubert | Norsk forfatter og lærer Født onsdag den 19. maj 1875 i Oslo, Norge (tidl. Christiania/Kristiania) Død torsdag den 29. oktober 1953 i Oslo, Norge (tidl. Christiania/Kristiania) |
Mini-biografi: Var datter af politiker samt professor Ludvig Aubert og forfatteren Elise Aubert. Tog i 1896 eksamen fra Olaf Bergs lærerindeskole i Kristiania (i dag Oslo) og underviste derefter de næste 6 år. Blev i 1902 gift med den danske historiker Johs. Lindbæk og flyttede nu til Danmark. Parret boede først i København, flyttede siden til Roskilde, hvor manden blev ansat som stiftsskriver. Sofie Aubert Lindbæk drog i 1920, efter sin mands død, tilbage til Norge sammen med sin datter, den senere krigskorrespondent Lise Lindbæk og var i årene 1920-36 ansat som lærer ved Nissens pigeskole i Oslo, arbejdede tillige ved Statens Filmkontrol og var 1935-40 fast ansat som filmcensor. Sofie Aubert Lindbæk udgav flere bøger, i starten mest skønlitterære, senere kulturhistoriske skildringer fra 1800-tallet og fortællinger om sin egen slægt. Sad i sin tid i Danmark som medlem af bestyrelsen i Dansk Forfatterforening. |
|