© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sophus Gustav Bauditz | Dansk forfatter og skoledirektør Født onsdag den 23. oktober 1850 i Aarhus Død mandag den 16. august 1915 i København |
Mini-biografi: Blev student 1869 og cand.jur. 1875, virkede herefter som assistent ved forskellige offentlige kontorer, før Sophus Bauditz blev litteraturanmelder ved Fædrelandet og dansklærer ved Borgerdydskolen og Søofficerskolen. Var 1881-96 forstander for Det kgl. Teaters Elevskole, fra 1900 direktør for Københavns kommunale Skolevæsen. Var allerede i 1873 begyndt at skrive og debuterede med Ved Søen og i Skoven, det blev godt modtaget af publikum. Nu fulgte en række novellesamlinger som Klokkestøberen (1886), Jul i Skovridergaarden (1899) og Jægerblod (1907). Fik på Det kgl. Teater opført skuespillene Mands Mod (1879) og I Mester Sebalds Have (1880) med musik af Lange-Müller. Fik sin største læserkreds med sine større bøger som Historier fra Skovridergaarden (1889), Krøniker fra Garnisonsbyen (1892) og Hjortholm (1896), som blev filmatiseret i 1950. Bauditz kunne fortælle en spændende historie i en elskværdig-gemytlig stil uden dybere karakteristik af personerne, men i samtidens tunge og anklagende litteratur blev hans lette underholdning påskønnet af et stort publikum, såvel herhjemme som i Sverige og Tyskland. |
|