Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Kgl. Dansk hofgravør og medaljør

Født tirsdag den 13. marts 1849 i Køge
Død torsdag den 17. oktober 1935 i København

Mini-biografi: Var søn af en farversvend, begyndte som 14årig at modtage tegneundervisning af den tysk/danske professor G.F. Hetsch, kom derefter på Teknologisk Institut, dimitteredes i juni 1865, modtog undervisning på Kunstakademiet i København til 1871 og blev samtidig uddannet som gravør hos J.C.S. Danielsen. Var en tid ansat hos medaljør Harald Conradsen, modtog i 1878 et legat fra Indenrigsministeriet og tog samme år på studietur til Paris, fik i 1891 midler fra Det Reiersenske Fond og kunne tage på studietur til Tyskland samt Østrig. Åbnede omkring 1880 sit eget gravør- og medaljørværksted i Studiestræde i København og blev i 1894 udnævnt til kongelig hofgravør. Deltog fra 1891 i flere af Charlottenborgs udstillinger, var tillige repræsenteret på Den baltiske udstilling i Malmø 1914 og ved Kunstnerforeningen af 18. November i 1935. Sophus Lindahl skabte bl.a. Frederik 8.s belønningsmedalje og fortjenstmedalje, Christian X's kongelige belønningsmedalje, Ingenio et arti medaljen, en islandsk belønningsmedalje, en slesvigsk erindringsmedalje samt flere hundrede private medaljer af folk, som finansmanden C.F. Tietgen, professor Vilhelm Bergsøe og arkæologen C.J. Thomsen. Lindahl var medlem af Numismatisk Forening i København til 1916. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.