© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sophus Christian Frederik Schandorph | | Dansk forfatter Født søndag den 8. maj 1836 i Ringsted Død tirsdag den 1. januar 1901 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Faderen var opsynsmand ved befordringsvæsenet. Derfra stammer sønnens fortrolighed med heste, kuske og karle, provinsbyens borgere og den sjællandske landbefolkning, som han senere drog nytte af i sine bøger. Blev student fra Sorø, cand.theol. 1862 og dr.phil. 1874 på en afhandling om italienske dramatikere. Var sproglærer, men debuterede i 1863 med en samling erotiske Digte og dramatiske arbejder som Ude i Skoven i en uselvstændig, efterromantisk stil. Men under indflydelse af Georg Brandes' moderne bevægelse, skete der i 1870'erne et omslag i Schandorphs lyriske digtning og behandlede her, moderne danske forhold samt problemer i et frisk og humørfyldt sprog. Romandebuten blev Uden Midtpunkt (1877) og i novellesamlingerne de følgende år Fra Provinsen (1876), Novelletter (1882) m.fl., giver Schandorph lunerige og groteske skildringer af provins- og købstadslivet i sin egen tid. Schandorphs bedste romaner er Thomas Friis' Historie I-II (1881), Skovfogedbørnene (1884) og Det gamle Apothek (1886). Var en af sin tids mest læste forfattere. |
|