© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Stefan Fønss | Dansk direktør, speaker og underholdningschef Født onsdag den 5. juli 1939 på Frederiksberg Død søndag den 1. januar 2023 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af tv-manden, musikeren og revydirektøren Volmer Sørensen, der dog forlod familien da sønnen endnu var lille. Voksede derfor, sammen med sine to søskende, op hos moderen, fotomodellen Thora Fønss samt mormor, skuespillerinden Dagmar Fønss. Fik en god og tryg barndom, passede sin skole og spillede i fritiden fodbold i KB. Var omgivet af scenekunstnere, morfar var operasangeren Johannes Fønss, moster samt morbror, skuespillerne Jørgen og Mime Fønss. Stefan Fønns forsøgte sig som voksen også indenfor showbusiness og var bl.a. underholdningschef på Dyrehavsbakken samt speaker ved 6-dages løbene i Forum. Har tillige været direktør for kosmetikvirksomheden Oriflame, formand for den daværende Dansk Postordreforening, formand for Revymuseet i Allégade og formand for foreningen Danske Revyvenner. Var også virksom i foreningen KidzHelp, der støtter et børnehjem i Cambodja. Stefan Fønss opsøgte som teenager sin far, de fik dog aldrig et tæt forhold, mens det gik bedre med dennes hustru, sangerinden Grethe Sønck, der senere præsenterede stedsønnen for skuespilleren samt instruktøren Lisbet Dahl. De to giftede sig i 1995, men ægteskabet holdt kun i fem år. Stefan Fønss udgav i 2014 erindringsbogen Mit liv som en Fønss, som samtidig kan læses som et stykke interessant teater- og københavnerhistorie. |
|