|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Stephan Middelboe  | Dansk søofficer Født mandag den 8. marts 1802 i København Død onsdag den 16. juli 1856 i Ottensen, Hamborg/Hamburg, Tyskland |
| Mini-biografi: Var søn af søofficer Bernhard Middelboe, kom allerede som 12årig ind som kadet i søværnet, vandt i 1821 Henrik Gerner-medaljen, som den elev, der fik bedste resultat ved eksamen på land på Søværnets Officersskole. Stephan Middelboe blev sekondløjtnant i 1823, var året efter med korvetten Najaden til Vestindien, blev premierløjtnant i 1832, tog året efter afsked med Søværnet med titel af kaptajnløjtnant. Havde som ung officer studeret især matematik og var i ganske kort tid ansat som auskultant i konstruktions- og regeringskommissionen. Tiltrådte i 1833 en stilling som navigationseksaminator for Slesvig-Holsten og bosatte sig med sin familie i havnebyen Tønning. Deltog, efter sit eget ønske, som reserveløjtnant i marinen under Treårskrigen 1848-50, gjorde tjeneste på kanonbådene og blev såret under kanonbådens beskydning af Fredericia. Udgav flere navigationsvidenskabelige skrifter som Haandbog for den praktiske Navigatør og fik kort før sin død titel af generalkrigskommissær. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var gift med en datter af borgmesteren i Flensborg. |

|