© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Stygge Krumpen | Dansk biskop Født ca. 1485 - ( mangelfuld?) Død onsdag den 21. januar 1551 på Asmild Kloster, Viborg |
Mini-biografi: Blev indskrevet ved Rostock Universitet i 1505 og blev magister før 1513, fik året efter præsentats ved Tranebjerg Kirke og blev i 1515 kongelig sekretær. Sad fra 1519-36 som biskop i Børglum, i øvrigt som den sidste katolske biskop, var også den sidste af slægten Krumpen. Mens toppen af samfundet kæmpede om deres rettigheder, lagde Stygge Krumpen sin hånd på nonneklostre og gejstlige embeder og inddrev skat med hårde metoder. Var yderst forhadt ikke mindst for sin syndige livsførelse, med rygtet om et forhold til en slægtning, Elsebeth Gyldenstierne. Var i 1522 med i sammensværgelsen mod Christian 2. og fik i 1525 brev på Børglum provsti af Frederik 1. Under Skipper Clement fejden i 1534 blev Stygge Krumpens gårde brændt af, han blev afsat og fængslet i 1536 og løsladt i 1542. Sad fængslet på Sønderborg Slot samtidig med Christian 2. Thit Jensen skrev i 1936 bogen Stygge Krumpen. Sæby rejste en mindesten i 1974 over Stygge Krumpen, som tak for den købstadsrettighed de fik i 1524. Stenen er udført af billedhuggeren Sven Bovin. |
|