© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Sune Pilgaard f. Sune Pilgaard Sørensen  | Dansk lærer, lektor og skuespiller Født lørdag den 18. april 1942 i Skive Død tirsdag den 4. maj 2021 |
Mini-biografi: Var søn af en præst, blev i 1961 student fra Aarhus Katedralskole, læste en tid på Aarhus Universitet og deltog i studietiden som skuespiller på Studenterscenen. Rejste til hovedstaden og blev uddannet som cand.mag. i dramatik, fransk samt religion på Københavns Universitet. Var en tid lærer på Sønderborg Statsskole, underviste i alle sine fag på Haslev Gymnasium/HF og beskæftigede sig tillige som rejseleder. Sune Pilgaard stod i 1971 på scenen i Det lille Teater i Flensborg, der opførte Klaus Rifbjergs skuespil Udviklinger, havde samme år en rolle i pornofilmen Vilde pornolyster, en dansk-amerikansk produktion, som blev indspillet i Tivoli i København, men først kom i danske biografer i 1974. Spillede 1972 politibetjent i den erotiske film Bordellet og medvirkede i 1974, i filmproducenten Alf Nielsens Amager Revy på Kastrupfortet. Sune Pilgaard havde roller i flere kortfilm samt reklamefilm, indlæste desuden lydbøger, holdt foredrag og lagde stemme til forskellige video- samt reklamefilm. Spillede i 2009 en lidt større rolle som pedel i Nils Malmros' ungdomsfilm Kærestesorger. Sune Pilgaard var lillebror til skuespiller Ulf Pilgaard. |

|