Mini-biografi: Var søn af en direktør, blev 1929 student fra Ordrup Gymnasium, læste jura og tog kandidateksamen 1940. Fik herefter ansættelse som sekretær i ministeriet for offentlige arbejder, var i Geneve i året 1950-52 som souschef for FN's vejsektion i den økonomiske kommission for Europa, udnævntes til kontorchef 1956. Svend Acker blev chef for Turistforeningen for Danmark 1957 og siden administrerende direktør for nyskabelsen Danmarks Turistråd, i dag Visit Denmark. Sad på posten til 1977 og i denne periode fik den organiserede turisme i Danmark stor fremgang. Havde adskillige tillidsposter, var medlem af hovedstyrelsen for Danmarks Naturfredningsforening, næstformand for bestyrelsen for Den danske Ballet og Musik Festival, medlem af forretningsudvalget for samvirkerådet for dansk kulturarbejde i udlandet, af bestyrelsen for Friluftrådet, af Nordisk Turisttrafikkomité, af bestyrelsen for International Union of Official Travel Organisations, af Det internationale Handelskammers turistkomité, af arbejdsministeriets ferieudvalg, af l'Académie Internationale du Tourisme og af sammes Conseil, var næstformand og siden formand i European Travel Commission. Acker var kåret til Storridder af Den islandske Falks Orden, var Ridder af 1. grad af Dannebrog og modtager af Danmarks Turitsråds Hæderstegn. |