Mini-biografi: Søn af en bogtrykker, blev student fra Aalborg Katedralskole 1959 og cand.scient. (organisk kemi) fra Københavns Universitet 1967. Master of Public Affairs fra Princeton University, New Jersey, USA 1971. Professor i organisk kemi ved universitetet i Ayacucho, Peru 1969-71. Ansat i Verdensbanken, Washington DC 1971-97, herunder sekretær for bankens præsident, Robert McNamara. Blev senere vicedirektør samt bankens repræsentant i Ægypten. Leder af FN's Befolkningsfond (United Nations Fund for Population Activities, UNFPA) i Kina og Nordkorea 1997-2001. Adjungeret professor ved universitetet i Aleksandria, Ægypten, Sichuan Reproductive Health Institute i Chengdu, Kina samt ved Aalborg Universitet. Fra 2001 free lance skribent og forfatter, kolumnist ved Kristeligt Dagblad. Har bl.a. skrevet Danmark dejligst - men hvor længe? (1982), Verden er så stor, så stor (sammen med Ritt Bjerregaard) 1990, Korset, halvmånen og dragen (2001), Fred og fare - Islam, Østasien og Vesten set af en dansk kosmopolit (2007) samt Jorden rundt i 70 år - erindringer (2013). Var medlem af Den Trilaterale Kommission fra 1998 og af Eventyrernes Klub fra 2005. Ridder af Dannebrogordenen. |