Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk arkitekt

Født onsdag den 28. august 1901 i København
Død torsdag den 16. februar 1995
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev 1920 student, gik på Teknisk Skole til 1924 og blev derefter optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, modtog undervisning til 1928. Fremlagde 1927 forslag til en københavnsk kirke på Charlottenborgs Forårsudstilling, opnåede delt førstepris med arkitekten Sonja Meyer og modtog Neuhausens Præmie. Var på studieture til Frankrig og Italien, deltog i flere arkæologiske udgravninger i Grækenland. Svend Albinus var 1930-39 ansat på Kaj Gottlobs tegnestue, 1931-32 konduktør på opførelsen af det danske studenterhus i Paris, blev derefter ledende medarbejder ved projekteringen af Universitetsparken i København. Tegnede en del villaer til Københavns omegn i dansk funktionel stil og 1937 hovedbygningen i Kastrup Lufthavn i samarbejde med Gottlob. Var 1939-54 leder af KABs arkitektafdeling, stod for bl.a. opførelsen af rækkehuse, parkbebyggelser og etagehuse, ledede i 2 år et skoleforskningsprojekt for SBI og blev 1956 chefarkitekt i Boligministeriet, havde her ansvaret for byggeriet af danske ambassader i udlandet. Albinus blev 1964 formand for byggeudvalget vedrørende Sønderborg Slot, 1971 for Koldinghus Slotsruin, var rådgiver for Danida og Dansk Røde Kors vedrørende bygninger i Kenya og Congo, konsulent for Boligministeriets ejendomsdirektion vedrørende kongelige slotte og leder af undersøgelserne angående rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, sad som medlem af adskillige dommerkomiteer ved arkitektkonkurrencer.