| Mini-biografi: Var søn af en slagtermester, blev i 1943 student, læste derefter zoologi på Københavns Universitet. Var næstformand for Studenterrådet og medlem af Danske Studerendes Fællesråd. Blev cand.mag. 1953, blev straks efter lærer på Blågård Seminarium, arbejdede samtidig på bevilling fra Statens Almindelige Videnskabsfond med Zoologisk Museums tangloppesamlinger. Foretog adskillige rejser i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika, blev 1955 programsekretær ved Folkeuniversitetet samt direktionssekretær ved Zoologisk Have, siden udnævnt til underdirektør og året efter til administrerende direktør. Varetog stillingen til 1969 var derefter lektor samt inspektør på den nystartede Vallensbæk Statsskole, underviste i geografi og biologi, blev i 1971 konstitueret rektor og i 1980 rektor. Svend Andersen fik betroet flere tillidshverv, var medlem af Danske Museers fællesråd, distriktschef i Det Danske Spejderkorps, formand for fritidsudvalget, medlem af amtsungdomsnævnet under Københavns amtsrådskreds, ledende senior i Studenterforeningen, medlem af bestyrelsen for Dansk Naturhistorisk Forening, kasserer for Helge Jacobsens Legat, æresmedlem af International Union of Directors og Zoological Gardens, medlem af Det Europæiske Samfund for Pattedyrenes Beskyttelse, af bestyrelsen for Krebs' Skole, formand for Østre Borgerdydskoles forældreforening og for Foreningen af Biologi- og Geografilærere ved de gymnasiale uddannelser samt seminarier. Modtog Kongelige Norske Videnskabers Selskabs fortjenstminnejeton i sølv. Var gift med professor Tove Birkelund. |