Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, teolog og lektor

Født tirsdag den 25. august 1942 i Vester Bjerg, Hygum, Lemvig
Død onsdag den 30. december 2020

Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev student i Nykøbing Mors 1961, cand.theol. i 1969 og lic.theol. 1972 fra Aarhus Universitet, med efterfølgende studieophold i Tyskland. Disputatsen Den kristne grundfortælling (1981) førte både til et lektorat i teologi ved Det Teologiske Fakultet i København (1982-2011), hvor Sven Bjerg var en populær underviser og lagde grunden til et stort forfatterskab, bevidnet i festskriftet til hans 70årsdag: Livskraft (2012). Bjergs ambition, at sammenholde det religiøse sprog med menneskelige hverdagserfaringer, afspejles i nogle af bogtitlerne: Synets teologi (1999), Det evige i det flygtige (2004) og Tro og erfaring (2006) samt i påpegning af bibelske og kristne temaer hos Grundtvig, Jakob Knudsen, Henrik Pontoppidan, Karen Blixen, Graham Greene samt Rilke. Bogen om Bjergs egne teologiske fædre i Århus: Århusteologerne: P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk (1994) vandt stor anerkendelse. Det polemiske talent udfoldedes i mindre pamfletter, hvor Bjerg som medforfatter, revsede både præster og folkekirken: Nedlæg folkekirken - det oppegående dødsleje (2003), hvilket ikke hindrede ham i også at være ulønnet hjælpepræst samt udgiver af flere prædikensamlinger: Profane prædikener (2008) og Sakrale prædikener (2009).