© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Svend Glendau | Dansk politibetjent og modstandsmand Født lørdag den 12. marts 1910 i Tim, Ringkøbing Død tirsdag den 27. februar 1945 i København |
Mini-biografi: Var søn af sognepræst P. Severinsen, blev i 1928 student fra Sorø Akademi, begyndte derefter at læse jura, men fortrød og skiftede til sprogstudiet på grund af sin store interesse for litteratur. Svend Glendau aftjente sin værnepligt ved garden, arbejdede en tid som rejseleder ved et rejsebureau og blev i 1940 ansat som politibetjent ved Rigspolitiet, gjorde sidst tjeneste ved Station 2, i Antonigade i det indre København. Glendau var som hele sin familie, stærkt imod nazismen, tilsluttede sig Studentersamfundet og deltog sammen med sine to brødre i det illegale arbejde under besættelsen. Blev leder af en gruppe med tilknytning til modstandsgruppen Holger Danske, arresteredes i januar 1944 for medvirken ved transporter, kom i Vestre Fængsels tyske afdeling og sad derefter en tid Horserød lejren. Fortsatte efter løsladelsen det illegale arbejde, måtte flygte til Sverige, men vendte tilbage for at se sin lille datter, der var kommet til verden i september 1944. Blev stukket til Gestapo af en kvinde og pågrebet på en café den 13. januar 1945, var udsat for tortur i Shellhuset, blev den 26. februar stillet for en tysk standret og dødsdømt. Henrettedes dagen efter i Ryvangen, sammen med flere andre modstandsfolk. |
|