© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Svend Hammershøi | Dansk maler og keramiker Født søndag den 10. august 1873 på Frederiksberg Død fredag den 27. februar 1948 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en grosserer samt en yngre bror til maleren Vilhelm Hammershøi, begyndte som 15årig at arbejde på Københavns Lervarefabrik og stiftede her kendskab til keramikken. Havde modtaget tegneundervisning af broderen og blev 1890 optaget på Kunstakademiet, skiftede dog efter to år til Zahrtmanns Malerskole, modtog undervisning her i 5 år. Svend Hammershøi var 1894 med til at danne Hellenerkolonien i Røsnæs ved Kalundborg. Formgivning blev den helt store passion og en hel del keramikarbejder blev skabt på Herman A. Kählers virksomhed i Næstved, glasserien Margrethe blev skabt til Holmegaards Glasværk og sammen med guldsmeden Holger Kyster i Kolding, skabte Hammershøi sølvkunst af en så høj kvalitet, at en stor krukke hjembragte en guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris 1925. Som maler var det mest eksteriør samt arkitektur, der kom på lærredet, som store næsten grafiske træer i et lidt mørkt gyldent landskab, danske slotte og kirker samt fra de mange ophold i England, malerier af engelsk byggestil. Deltog i en del udstillinger i Danmark, London og Paris. Var medlem af Akademirådet samt af Charlottenborgs udstillingskomité. Svend Hammershøi modtog en del hædersbevisninger, bl.a. Sødrings Præmie, dronning Alexandras præmie samt Thorvaldsens Medalje. Skrev bogen T.B. in memoriam om vennen Thorvald Bindesbøll. |
|